Det fremgår af lov om begravelse og ligbrænding, at lig enten skal begraves eller brændes.
Det er som udgangspunkt afdødes nærmeste eller den/de personer eller den institution, der har draget omsorg for den afdøde, som fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding. Hvis ingen fremsætter anmodningen, skal kommunen gøre det.
Anmodningen fremsættes over for begravelsesmyndigheden. Det er sognepræsten på afdødes bopælssted, der er begravelsesmyndighed. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed.
Begravelsesmyndigheden afgør, om begravelse eller ligbrænding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse), eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse). Begravelsesmyndigheden træffer afgørelsen på grundlag af den fremsatte anmodning samt de oplysninger, der måtte fremkomme under samtaler o.lign. med de pårørende.
| Emne | Situation | Løsningsmulighed |
| Orientering om dødsfald til nærmeste pårørende | En person er død. Kommunen er anmelder, men præsten er vidende om, at afdøde har et barn. | Anmoderen af begravelsen anses som udgangspunkt for at være nærmeste pårørende. Når kommunen er anmelder, må præsten gerne opsøge de pårørende, som præsten selv har kendskab til, og informere om dødsfaldet. Præsten må dog ikke begynde at søge efter pårørende til afdøde. |
| Orientering om dødsfald til øvrige pårørende | De pårørende til afdøde ønsker ikke, at præsten fortæller andre om dødsfaldet. Heller ikke til den øvrige familie, herunder børn fra afdødes tidligere ægteskab. | Hvis præsten selv har kendskab til andre pårørende, kan præsten ud fra et sjælesørgerisk perspektiv i forhold til disse pårørende og på baggrund af en konkret vurdering kontakte dem og oplyse om dødsfaldet. Det gælder kun andre pårørende, som præsten selv har kendskab til. Præsten må altså ikke begynde af søge efter andre pårørende. Hvis afdøde ikke ønskede andre pårørende inddraget, må præsten ikke kontakte dem. Præsten kan i den forbindelse blandt andet kræve en erklæring på tro og love om, hvad afdødes sidste vilje var. |
| Vitterlighedsvidne på testamente | Et sognebarn spørger, om præsten vil være vitterlighedsvidne på et testamente. | Præster bør ikke være vitterlighedsvidne på testamenter. Dette blandt andet af hensyn til præstens myndighedsrolle som begravelsesmyndighed. |
| Brændes eller begraves, over 15 år | En dreng på 16 år dør. Han ønskede at blive brændt, men forældrene ønsker drengen begravet. | Når afdøde er over 15 år, skal vedkommendes ønsker efterkommes. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse. |
| Brændes eller begraves, ingen ønsker | Afdøde havde ingen ønsker til, om afdøde skulle brændes eller begraves. | Havde afdøde ingen ønsker, skal ønsker fra den, der fremsætter anmodningen om begravelse eller ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse. |
| Kirkelig eller borgerlig begravelse | En dreng på 16 år dør. Han ønskede at blive kirkeligt begravet, men forældrene ønsker drengen borgerligt begravet. | Når afdøde er over 15 år, skal vedkommendes ønsker efterkommes. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse.
|
| Kirkelig eller borgerlig begravelse | Afdøde var ved sin død medlem af folkekirken. | Var afdøde ved sin død medlem af folkekirken eller et kristent trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse. |
| Kirkelig eller borgerlig begravelse | Afdøde havde ingen ønsker til, om afdøde skulle kirkeligt eller borgerligt begraves. | Havde afdøde ingen ønsker, skal ønsker fra den, der fremsætter anmodningen om begravelse eller ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske. Var afdøde ved sin død medlem af folkekirken eller et kristent trossamfund uden for folkekirken, anses dette dog som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse. |
| Indsigelse | De pårørende er ikke enige i begravelsesmyndighedens afgørelse om, at afdøde skal brændes eller begraves, eller at en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen. | Er der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse, og er begravelsesmyndigheden ikke enig i indsigelsen, sender begravelsesmyndigheden spørgsmålet til skifteretten til afgørelse. |
| Godkendte begravelsesformer | Afdøde ønskede at få sin aske spredt over åbent hav. | Afdødes aske kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. Hvis der ikke foreligger et skriftligt ønske fra afdøde, skal begravelsesmyndigheden tage stilling til, om kravet om skriftlighed kan fraviges. Præsten kan fx kræve en erklæring på tro og love fra de pårørende om, hvad afdødes ønske var. Godkendte begravelsesformer: · Kirkegården eller anden gravplads godkendt af Kirkeministeriet · Kolumbarium · Spredning af aske over åbent hav Herudover kan biskoppen under visse betingelser give tilladelse til at nedsætte en urne på privat grund eller til deling af asken. |
| Ikke godkendte begravelses-former | Afdøde ønskede at sende en del af sin aske med en raket ud i rummet. | Biskoppen skal give tilladelse til, at man håndterer asken på “anden sømmelig måde”. I følgende tilfælde giver biskoppen som udgangspunkt afslag: · Sænkning af urnen med aske i havet · Spredning af aske over en sø eller over landjorden · Sende en del af asken op med en raket i rummet · Omdannelse af asken til diamanter · Opbevaring en del af asken i et smykke · Opbevaring af urne i hjemmet |
| Askedeling | Afdøde ønskede sin aske delt med henblik på spredning over åbent hav og nedsættelse på en kirkegård. | Deling af afdødes aske kræver biskoppens tilladelse. For at biskoppen kan give tilladelse til dette, er det et krav, at afdøde havde et bestemt udtalt ønske herom. Hvis afdøde ikke havde et udtalt ønske, kan biskoppen fx kræve en erklæring på tro og love fra de pårørende om, hvad afdødes ønske var. Biskoppen kan give tilladelse til, at asken bliver delt sådan, at den ene halvdel nedsættes på en kirkegård her i Danmark og den anden halvdel enten spredes over åbent hav eller tages med til udlandet. Der gives ikke tilladelse til, at asken deles og nedsættes på to danske kirkegårde. |
| Overholder ikke afgørelsen | De pårørende får en tilladelse til at nedsætte urnen med afdødes aske på privat grund, men spreder i stedet asken over landjorden. | Det er ikke lovligt at sprede asken over landjorden, men der er ikke sanktionsmuligheder i lovgivningen. |
| Uenighed om valg af gravsted | De pårørende er ikke enige om, hvor afdøde skal begraves. | I tilfælde af uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted kan de pårørende indbringe spørgsmålet for skifteretten. Hvis kisten eller urnen nedsættes, inden skifteretten træffer afgørelse, kan skifteretten ikke træffe afgørelse. Sagen skal i stedet behandles af menighedsrådet/kirkegårdsbestyrelsen som en ansøgning om flytning af urne eller af biskoppen som en ansøgning om flytning af lig. |
Uenighed om valg af sted for begravelses- højtideligheden | De pårørende er ikke enige om, hvor begravelseshøjtideligheden skal holdes. | Afgørelse af uenighed om valg af sted for begravelseshøjtideligheden er ikke reguleret i lovgivningen. Begravelsesmyndigheden må mægle mellem de uenige parter for at nå en løsning. |
| Input til begravelses-prædikenen | Afdødes nye ægtefælle og børn fra tidligere ægteskab er uenige om, hvem der kan komme med input til begravelsesprædikenen. | De ønsker, som fremsættes af den eller dem, der henvender sig til præsten om begravelsen, bør i videst muligt omfang imødekommes. Præsten må derfor foretage et skøn i den givne situation. Præsten kan ikke udelukke nogen fra at få en samtale eller komme med input til prædikenen. Det er dog op til præsten endeligt at afgøre indholdet af begravelsesprædikenen. |
| Tidspunkt for begravelseshandlingen | De pårørende ønsker, at begravelseshandlingen foregår 1. juledag. | Det skal fremgå af kirkegårdsvedtægten på hvilke dage og tidspunkter, der kan foretages begravelser/bisættelser. Dog kan begravelseshandlinger på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kirker og kapeller i almindelighed ikke finde sted 1. påskedag, 1. pinsedag og 1. juledag. |
Dannebrog på kiste
| Familien til afdøde ønsker, at kisten dækkes af et dannebrogsflag.
| Familien skal selv levere dannebrogsflaget. Dannebrog må ikke dækkes af blomsterdekorationer. Havde afdøde ordner eller medaljer, kan disse sættes på flaget i ”fodenden” – normalt på en lille stofbetrukket plade. Havde afdøde haft en uniformeret stilling, kan kasket og eventuelt sabel lægges på Dannebrog. Umiddelbart før jordpåkastelsen skal foregå, folder en af kirkens personale Dannebrog pænt tilbage ved ”hovedenden” og muliggør, at jordpåkastelsen sker på selve kisten. Dannebrog følger normalt kisten til krematoriet. Skal kisten begraves, skal Dannebrog og eventuelt andre effekter tages af, inden kisten sænkes ned. Det er en forudsætning, at det på forhånd er aftalt med præsten, at kisten dækkes af Dannebrog. |
| Udenlandsk flag på kiste | Familien til afdøde ønsker, at kisten dækkes af et flag fra en anden nation. | Der findes ingen regler, der forhindrer, at en kiste til en begravelse eller bisættelse dækkes af et flag fra en anden nation. Det er en forudsætning, at det på forhånd er aftalt med præsten. |
| Regnbueflag på kiste | Det er et ønske fra familien, at kisten dækkes af et regnbueflag.
| Der findes ingen regler, der forhindrer, at kisten dækkes af et ”fantasiflag”. Det kan være fx være et regnbueflag, en piratflag eller et flag fra en sportsklub. Det er en forudsætning, at det på forhånd er aftalt med præsten. |
| Udelukkelse fra begravelse | Afdødes naboer ønsker at deltage i begravelsen, men familien ønsker at holde den privat. | Folkekirkens gudstjenester er offentlige. Der gælder som udgangspunkt også for kirkelige handlinger. Hvis den, der fremsætter anmodning om en begravelse, har et rimeligt begrundet ønske om at lukke den kirkelige handling, kan præsten dog beslutte dette. |
Oplysning om tidspunkt for begravelse eller bisættelse
| Afdødes hustru er anmoder af begravelsen og ønsker ikke oplysningen om tidspunkt for begravelsen videregivet til andre. En datter til afdøde fra tidligere ægteskab ønsker at få oplyst, hvornår hendes far skal begraves. | Præsten fastsætter begravelseshandlingen med den, der har anmodet om begravelsen. Hvis den, der fremsætter anmodningen, har et rimeligt begrundet ønske om at lukke den kirkelige handling, kan præsten dog beslutte dette. Præsten må derfor foretage et skøn i den givne situation. Præsten kan i den forbindelse fx kræve en erklæring på tro og love om, hvad afdødes sidste vilje var. Præstens beslutning skal foreligge i rimelig tid inden begravelsen. |
| Overværelse af nedsættelse af urne og kiste i den anonyme fællesplæne | De pårørende ønsker at overvære nedsættelse i den anonyme fællesplæne. | Begravelseshandlingens forløb fastlægges af præsten efter forhandling med den, der ønsker begravelsen eller ligbrændingen foretaget. Præsten bør i videst mulige omfang imødekomme de pårørendes ønsker om at være til stede ved nedsættelse af både urner og kister. Afdødes ønske, om at ingen må overvære urnenedsættelsen skal dog altid respekteres. I nogle tilfælde er det dog fastsat i kirkegårdsvedtægten, at ingen må overvære en urnenedsættelse i den anonyme fællesplæne. I disse tilfælde er det derfor ikke muligt at overvære urnenedsættelsen. Ved urnenedsættelse kan Ritualbogens vejledende ordning bruges. |
| Ubemidlede | Afdøde, der er ubemidlet, skal bisættes på kirkegården. | Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få udlagt et gravsted uden vederlag. Det gælder uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Kirkegården må derfor ikke opkræve betaling for erhvervelse af gravstedet, men gerne for gravning, vedligeholdelse med videre. Der må ikke oprettes en særlig afdeling på kirkegården for ubemidlede. |
| Brugsret til et gravsted | Der er tvivl om, hvem der har brugsretten til gravstedet. | GiasCentret har lavet en vejledning om brugsret til gravsteder med eksempler. Vejledningen kan findes på folkekirkensintranet.dk under ”Vejledninger”, ”GiasCentret”. |
| Ophør af brugsperiode | Brugsperioden for et gravsted ophører, men kirkegården har ikke hørt fra indehaveren af brugsretten. | Proces, når man kender adressen på indehaveren af brugsretten: 1. Send påmindelse om, at · brugsretten udløber, · der er mulighed for at forny brugsretten til gravstedet, og · henvendelse herom skal ske til menighedsrådet snarest og senest før brugsperiodens udløb. 2. Hvis menighedsrådet ikke hører noget inden udløb af fristen, kan gravstedet nedlægges. Hvis man ikke har kontaktoplysningerne til indehaveren af brugsretten, bør man opsætte et skilt på gravstedet, se nedenfor. |
| Manglende vedligeholdelse af gravsted | Indehaverne af brugsretten vedligeholder ikke gravstedet, og kirkegården ønsker derfor at rydde gravstedet. | Proces, når man kender adressen på indehaveren af brugsretten: 1. Rekommanderet (anbefalet) brev til indehaveren af brugsretten med en påmindelse om at få bragt forholdet i orden inden en passende frist. Brevet kan i stedet sendes med Digital Post, medmindre gravstedsindehaveren er fritaget for det. Det skal kunne dokumenteres, at forsendelsen er sendt korrekt til modtager. 2. Sæt et skilt på gravstedet ved fortsat manglende vedligeholdelse, hvor indehaveren af brugsretten opfordres til at henvende sig til menighedsrådet inden en passende frist. 3. Gravstedet kan efter fristens udløb ryddes og besås med græs eller lægges i grus i resten af brugsperioden. Proces, når man ikke kender adressen på indehaveren af brugsretten: 1. Kirkegården kan eventuelt få kontaktoplysninger på indehaveren af brugsretten ved anmodning til kommunalbestyrelsen (borgerservice) ifølge reglerne i CPR-loven. Proces, når man fortsat ikke kender adressen på indehaveren af brugsretten: 1. Sæt et skilt på gravstedet med en opfordring til, at indehaveren af brugsretten inden en passende frist henvender sig til menighedsrådet. 2. Sæt nyt skilt på gravstedet ved manglende henvendelse, hvoraf det fremgår, at gravstedet vil blive ryddet, hvis ikke indehaveren af brugsretten bringer forholdene i orden inden en passende frist. 3. Gravstedet kan efter fristens udløb ryddes og besås med græs eller lægges i grus i resten af brugsperioden. Eventuelle gravsten, der er placeret på gravsteder, der ryddes, må ikke knuses, men skal opbevares i depot, indtil fredningstiden eller brugsperioden for gravstederne er udløbet. |
| Oplysning om placering af gravsted, aktindsigt | Afdødes børn ønsker at vide, hvor afdøde var begravet. Afdødes ægtefælle ønsker placeringen hemmeligholdt. | Oplysning om, hvor en afdød er begravet, er en anmodning om aktindsigt i kirkegårdsprotokollen. Hvis afdøde er nedsat i et gravsted med navn, fødselsdato med videre, skal oplysning om, hvor afdøde er begravet, udleveres til de pårørende. Hvis afdøde er nedsat i en anonym fællesgrav, må oplysning om, hvor afdøde er begravet som udgangspunkt ikke oplyses. Det samme gælder, hvis afdøde har et gravsted, som fremstår anonymt, fordi der fx ikke er angivet navn, eller der blot står "mor" på stenen. Der må i disse tilfælde dog foretages en konkret vurdering, sådan at oplysningen eventuelt kan udleveres til afdødes nærmeste pårørende. Hvis afdøde har ønsket, at videregivelse ikke sker, må oplysningen dog ikke videregives. |
| Aktindsigt | Forældrene til to børn er døde og begravet i samme gravsted. Det ene barn står på gravstedsbrevet, men betaler ikke regningen, og derfor overtager det andet barn gravstedsbrevet og betaler. Kan barnet, der nu har betalt, få aktindsigt i den forudgående dialog og alle dokumenter vedrørende inkasso? | Begge børn har brugsretten til gravstedet. Begge børn er derfor parter i sagen, jf. forvaltningsloven, og de har dermed som udgangspunkt ret til fuld aktindsigt i dokumenterne på sagen.
|
