Alle børn og voksne har adgang til at blive døbt.
Den, der har forældremyndigheden over et barn, kan anmode om at få barnet døbt. En voksen kan også anmode om at blive døbt.
Det er almindeligvis præsten i barnets eller den voksnes bopælssogn, der foretager dåben.
Dåben sker (som udgangspunkt) i kirken ved sognets gudstjenester på søn- og helligdage. Dåben kan dog ske på et andet tidspunkt efter aftale med præsten.
Præsten skal inden dåben sikre sig, at den pågældende ikke allerede er døbt enten ved hjemmedåb eller ved dåb i et andet kristent trossamfund.
Præsten træffer afgørelse om dåb. Præstens afgørelse kan indbringes for biskoppen. Biskoppens afgørelse er endelig.
| Emne | Situation | Løsningsmulighed |
| Ikke enighed om dåb | Forældrene er ikke enige om, hvorvidt barnet skal døbes eller ej. | Den, der har forældremyndigheden, bestemmer. Hvis forældremyndigheden er delt mellem forældrene, og de er uenige, kan barnet ikke blive døbt. Præsten kan henvise til Familieretshuset med henblik på Familieretshusets stillingtagen til forældremyndigheden, idet delt forældremyndighed forudsætter enighed mellem forældrene. |
| Samtykke til dåb | Den ene forælder møder op og ønsker dåb og har et samtykke med fra den anden forælder. | Når forældremyndigheden er delt mellem forældrene, skal begge forældre være enige om, at barnet skal døbes. Der er ikke et lovkrav om, at samtykket skal være skriftligt, men det er Juridisk Afdelings klare anbefaling, at man indhenter et skriftligt samtykke fra den anden forælder. |
| Faddere | Forældrene ønsker ingen faddere. | Ved barnedåb skal der være mellem 2-5 faddere ud over barnets forældre. Mindst to af fadderne skal være til stede som vidner. Ved dåb af en voksen skal der være mindst to vidner til stede. Fadderne (vidnerne) skal være døbt med den kristne dåb. De må ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund. Fadderne skal være konfirmeret eller have nået konfirmationsalderen. |
| Dåb uden for bopælssognet | Forældrene ønsker deres barn døbt i nabosognets kirke. | Man har ret til kirkelig betjening i ens eget sogns kirke. Man har ret til kirkelig betjening i en anden kirke, hvis man har særlig tilknytning til den, fx hvis man tidligere har haft bopæl i sognet eller har nære pårørende, der bor i sognet. Præsten træffer afgørelse. Præsten kan dog godt sige ja til en dåb, selvom et par ikke har særlig tilknytning til kirken. |
| Lørdagsdåb | Forældrene ønsker deres barn døbt en lørdag. | Menighedsrådet bør så vidt muligt tilbyde lørdagsdåb nogle gange om året. Menighedsrådet bør ikke sige nej. |
| Walk in-dåb eller drop in-dåb | Forældrene ønsker barnet døbt ved walk in-dåb eller drop in-dåb. | I nogle sogne er der mulighed for en såkaldt walk in-dåb eller drop in-dåb. Her er der mulighed for at gå direkte ind fra gaden og blive døbt uden tilmelding. Kirken sørger for faddere/vidner. Hvis man er over 18 år, skal man huske sit pas eller kørekort samt sit CPR-nummer. Hvis man er under 18 år, skal man have sine forældre med. |
| Dåb i det fri | Forældrene ønsker barnet døbt i det fri. | Præsten skal søge biskoppen om tilladelse. |
| Voksendåb | En voksen ønsker at blive døbt. | Der er ikke nogen aldersgrænse for at blive døbt. Voksne kan dermed også blive døbt. |
| Hjemmedåb | Et barn er meget sygt og kan ikke komme til kirken, men forældrene ønsker barnet døbt. | Præsten kan hjemmedøbe et barn, hvis barnet på grund af sygdom eller svagelighed eller af anden gyldig grund ikke kan blive døbt i kirken. |
| Nøddåb | Barnet er født med en livstruende sygdom, og forældrene ønsker derfor barnet døbt hurtigt efter fødslen. | Hvis barnet er i øjeblikkelig livsfare, kan en anden end præsten døbe barnet i hjemmet eller på sygehuset. |
| Barn døbt af en anden end præsten | En anden end præsten, fx et familiemedlem, har døbt barnet et andet sted end i kirken, fx i håndvasken derhjemme. | Så snart der er sket vandpåkastelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er barnet døbt, uanset hvem der har døbt barnet. Hvis barnet allerede er døbt, kan barnet ikke på ny døbes. Barnet kan i stedet fremstilles (præsenteres for menigheden) i kirken. |
| Allerede døbt | Barnet er allerede døbt, men forældrene ønsker barnet døbt på ny. | Så snart der er sket vandpåkastelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er barnet døbt. Hvis barnet allerede er døbt, kan barnet ikke på ny døbes. Barnet kan i stedet fremstilles (præsenteres for menigheden) i kirken. |
| Anbragt barn | Barnet vil døbes, men forældrene er imod.
| Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt barnet kan døbes. Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. |
| Offentliggørelse af navne på og fotos af barnet og eller forældre | Menighedsrådet ønsker at offentliggøre dåbsbarnets navn i den lokale avis og lægge billeder ud på deres hjemmeside af dåben. | Menighedsrådet skal indhente skriftligt samtykke fra dåbsforældrene til offentliggørelse af navnet på barnet og fotos af barnet. Regler herom fremgår af persondatalovgivningen. Fotografering eller videooptagelse i kirken ved sådanne lejligheder må i øvrigt kun finde sted med præstens samtykke. På Juridisk Afdelings hjemmeside kan du under fanen Persondata finde en skabelon til en samtykkeerklæring i forhold til brug af foto, video- og lydoptagelser. |
| Placering af forældrene i kirken | Forældrene er skilt. Den ene forælder ønsker en plads forrest med dåbsbarnet og ønsker den anden forælder placeret et andet sted i kirken. | Den, der har forældremyndigheden, bestemmer. Hvis forældremyndigheden er delt mellem forældrene, og de er uenige, har præsten anvisningsret ud fra det synspunkt, at gudstjenesten skal forløbe i god ro og orden. Præstens anvisning er faktisk forvaltningsvirksomhed, som ikke kræver en afgørelse. |
