Fakta
- Medlemmer: ca. 4,23 mio. (2025)
- Sogne: 2.133
- Menighedsråd: 1.561 (2024)
- Provstier: 102
- Stifter: 10
Folkets kirke
Den danske folkekirke har omkring 4,23 millioner medlemmer. De er fordelt på 2.133 sogne, som ledes af 1.561 menighedsråd. Der er ca. 2.232 præster ansat i sognene. Sognene er samlet i 102 provstier med hver sin provst og provstiudvalg. Danmark er desuden inddelt i 10 stifter, hver med sin biskop og domkirke.
Biskoppen
Biskoppen er stiftets øverste gejstlige myndighed og vælges af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser i stiftet.
Biskoppen har ansvar for bl.a.:
- Fordeling af præstestillinger
- Tilsyn med præster
- Administration af løn, godtgørelser og tjenesteboliger
- Tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg
- Behandling af klager, fx om medlemskab af folkekirken eller kirkers brug.
Stiftsøvrigheden
Stiftsøvrigheden består af biskoppen og direktøren for Ankestyrelsen. Sammensætningen afspejler, at staten og folkekirken er ligeværdige parter.
Opgaverne omfatter:
- Juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg
- Godkendelse af visse beslutninger om kirker og kirkegårde, fx byggesager
Stiftsadministrationen
Stiftsadministrationen er sekretariat for biskoppen, stiftsøvrigheden og stiftsrådet. Den rådgiver også præster, provstier, menighedsråd og menigheder i stiftet om jura, byggesager, personale og andre opgaver i kirken.
Stiftsråd
Hvert stift har et stiftsråd med biskoppen som formand. Derudover deltager domprovsten, en provsterepræsentant, tre præsterepræsentanter og én repræsentant fra hvert provsti valgt af menighedsrådene.
Stiftsrådet arbejder med at:
- Understøtte det kirkelige liv lokalt
- Forvalte kirkernes og præsteembedernes kapitaler på vegne af menighedsrådene
- Nedsætte stiftsudvalg efter behov
- Fremme kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier og kirkemusik
Stifterne i Danmark hjælper jer når I skal:
- Ansætte en præst eller kirkefunktionær
- Indgå aftale med en arkitekt
- Spørgsmål om lån og indlån
- Restaurere en kirke
- Afregne løn
- Udarbejde gravstedsaftaler
- Sælge, bygge eller ombygge en præstebolig
- Bruge generel rådgivning
Kontakt din stiftsadministration, som er klar til at hjælpe.
Stifterne i Danmark:
Aalborg Stift
Aarhus Stift
Roskilde Stift
Viborg Stift
Lolland-Falsters Stift
Ribe Stift
Helsingør Stift
Københavns Stift
Fyens Stift
Haderslev Stift
Find kontaktoplysninger på dit stift på folkekirkensintranet.dk (FIN)